Case 1: Cand.pæd. studerende på Arts, AU Deltog på Sandbox efterår 2018 (dimitterede sommer 2019).
1
Situation
Hun har flere års erfaring som uddannet pædagog, og ønskede at videreuddanne sig så hun kunne være med til at kvalificere og udvikling den pædagogiske praksis og de overordnede rammer og strategier for den pædagogiske udvikling på skoleområdet.
2
Proces
Under Sandbox forløbet finder hun ud af, at hun gerne vil bruge sin meget stærke faglighed og bringe denne i spil på et mere overordnet niveau som faglig udviklingskonsulent i en kommune. Hun ser et jobopslag, der er drømmejobbet. Vi taler om, hvorvidt hun skal søge det, fordi der er opstart i foråret. Selvfølgelig skal hun det, selvom det er tre måneder før, hun dimitterer.
3
Resultat
Hun kommer til første samtale, hvor vi taler om inden, hvad hun skal lægge vægt på. Samtalen går rigtig godt, og hun bliver inviteret til anden samtale. Herefter kontakter hun mig for at høre, om jeg vil være reference for hende. Det vil jeg gerne. De ansætter hende, selvom det egentlig var med start den 1. marts, og venter derfor på at hun bliver færdig med sin uddannelse juni 2019.
Case 2: Molekylær ernæring & Fødevareteknologi på S&T på AU Deltog på Sandbox forår 2019 (dimitterede sommer 2019).
1
Situation
Hun har ingen erfaring i at arbejde inden for hendes faglighed, og er derfor gået direkte fra gymnasiet til en videregående uddannelse. Undervejs i studiet har hun formået at præsentere resultater, der har imponeret vejleder og andre i et forskningsteam.
2
Proces
Under Sandbox forløbet får hun for alvor øjnene op for, hvad det er, at hun gerne vil arbejde med – men også, at hun rent faktisk er utrolig stærk fagligt. Det sker bl.a. gennem de øvelser, som hun særligt arbejder med på de første moduler, hvor hun får input fra en vejleder, der via denne dialog, giver udtryk for en mulighed for at søge en ph.d.
3
Resultat
Vi arbejder videre med idéen om at komme til at forske, og hun bliver endelig afklaret personligt med, at du vil hun gerne. I samråd med specialevejlederen bliver de enige om, at hun skal søge en anden ph.d.-stilling. Det gør hun, og hun får den og starter i jobbet 1½ måned efter, at hun er dimitteret.
Case 3: Cand.cur. studerende på Health, AU Deltog på Sandbox efterår 2019 (dimitterer sommer 2020).
1
Situation
Hun har mange års erfaring som ergoterapeut primært fra klinikken / hospital og ønsker at videreuddanne sig for at styrke sin faglighed og få flere muligheder for at søge bredere.
2
Proces
Under Sandbox forløbet bliver hun bekræftet i, at hun gerne vil arbejde med faglig udvikling inden for sundhedsudvikling generelt fx i en kommune. I forlængelse af øvelserne på Sandbox skal hun tage fat i en kontakt for at undersøge potentielle jobmuligheder. Hun kontakter en i en anden kommune, der har den stilling, hun gerne vil have i egen kommune. Det gør hende klar på, at det er det, hun gerne vil arbejde med, når hun dimitterer. Der bliver slået en stilling op på en faglig leder til området i januar 2020. Hun søger jobbet med input og sparring fra mig både på cv og ansøgning.
3
Resultat
Hun kommer til første samtale, som vi taler om, hvordan hun griber den an. Den går rigtig godt, og hun bliver inviteret til anden samtale. Herefter kontakter hun mig for at høre, om jeg vil være reference for hende. Det vil jeg gerne. De ansætter hende, selvom det egentlig var med start den 1. april, og venter derfor på at hun bliver færdig med sin uddannelse juni 2020.