Når du skal i gang med jobsøgningen, kan der være spørgsmål, som dukker op – og som du forhåbentlig kan finde svar på her og blive inspireret til, hvordan du kommer videre
Under studiet
Hvordan finder jeg ud af, hvad jeg kan bruge min uddannelse til?
Ved at være nysgerrig og undersøgende, fordi du ikke kan tænke dig til dine muligheder, men ved at spørge fx alumner fra din uddannelse om deres valg og vej (dem kan du sagtens finde på LinkedIn), tage fat i dit eget netværk, ringe til potentielle arbejdsgivere, osv. kan du blive klogere på, hvad der findes af muligheder. Opstil fx et overblik over alle de muligheder, du får øje på og prioriter dem og undersøg 1, 2 eller 3 af dem. Det er lettere at handle på få ting.
Er det vigtigt at have et relevant studiejob?
Det er på ingen måde afgørende, at du har haft studiejobs eller relevante jobs under dit studie. Det er meget forskelligt, hvad du har tid, ressourcer og lyst til. Nogen har fokus på deres studie, mens andre måske har familie og børn, som også kræver en del. Studierelevant arbejde kan selvfølgelig give dig erfaring, men det er vigtigere at finde ud af, hvad du gerne vil bruge din tid og dine ressourcer på, fremfor at gøre noget, fordi det ser godt ud på cv´et. Hvis du gerne vil have et studiejob, find ud af, hvor du gerne vil arbejde, hvad du gerne vil arbejde med og find ud af, om du kender nogen eller kan tage fat i en potentiel virksomhed. Muligheder opstår, når vi handler på dem.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke er tilfreds med mit studiejob?
Hvis du oplever en utilfredshed på dit studiejob, kan du overveje at tale med din leder om det og fortælle, hvordan du har det, fordi en leder kun kan reagere på det, som du giver udtryk for. Du kan også prøve at forstå, hvad det er, der gør, at du er utilfreds. Det kan fx være, at du ikke bliver udfordret, får det ansvar der var meningen, sidder meget alene eller oplever, at du hellere vil bruge din tid anderledes. Der er kun én, der kan ændre på tingene i dit liv, hvis du er utilfreds, og det er dig selv. Så du må gøre op med dig selv, om du vil blive og forsøge at ændre på noget, eller om du vil stoppe og prøve at finde noget andet eller udelukkende fokusere på dit studie og fritidsliv i øvrigt.
Hvordan håndterer jeg udfordringer på studiet ift. at komme ud på arbejdsmarkedet efterfølgende?
Hvis du er udfordret på dit studie, behøver det jo på ingen måde at have betydning for, hvordan du kan komme ud på arbejdsmarkedet, når du er færdig med din uddannelse. Rigtig mange studerende og tidligere deltagere på Sandbox fortæller om, hvordan de under studiet er utrolig presset, fordi der er så mange ting, der skal gå op i en højere enhed. Jobsøgningen løber som sådan ingen steder, og det er vigtigt, at du har dig selv med. Der kan være mange grunde til, at du oplever udfordringer. Find nogen du kan tale med om det, fordi det altid skaber klarhed og frigør energi, når vi deler de vigtige ting i vores liv med andre.
Hvad gør jeg, hvis jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg er på det rette studie?
Der vil altid være valg i livet, hvor vi ikke kan være sikre på, at vi har truffet det rette valg. Det vigtige i den situation, hvis du har tanker om, hvorvidt du har valgt den rette uddannelse, er at få et fokus på, hvad der fungerer godt på din uddannelse, hvilke fag du er glad for, hvordan du fungerer socialt og i det hele taget trives. For det at have taget en uddannelse udelukker ikke, at du kan bruge den bare i en anden retning. Rigtig mange dimittender fra videregående uddannelser kommer i spil til job, der er inden for et helt andet område og måske endda branche end det, de troede, at de uddannede sig til. Jo mere professionsrettet din uddannelse er, jo mere branchespecifik kan dit arbejdsliv opleves – men det er på ingen måde afgørende. Det primære er, hvad du er drevet af og gerne vil, og så finde ud af hvordan du kan gå efter det.
Jobsøgning
Hvordan kommer jeg i gang med min jobsøgning?
Det er altid godt at komme tidligt i gang med din jobsøgning, fordi det netop er en proces, der kan tage lidt tid. Du kan overveje, om du vil begynde at søge job allerede, mens du studerer, eller om du har brug for lidt tid til at orientere dig efter du fx har afleveret kandidatspeciale eller afsluttende projekt. Det vigtige i jobsøgningen er, at du har dig selv med og ikke sætter gang i alle ting på samme tid men sørger for, at du har god energi omkring tingene. Brug endelig dit netværk og tal med andre om, at du er i gang med at søge job og fortæl dem, hvad du tænker og indvi dem i dine overvejelser om, hvad du gerne vil.
Hvordan finder jeg ud af, hvad jeg skal søge?
Alle muligheder står i princippet åbne. Du skal i princippet kun have et job. Når du ved, hvad der driver dig og er vigtigt for dig i dit arbejdsliv, kan du begynde at orientere dig mod, hvad der kunne findes af muligheder. Det er bedre at vælge fx 1, 2 eller 3 mulige virksomheder ud og begynde at undersøge, hvad de søger og lægger vægt på. Du kan fx ringe på et jobopslag for at høre, hvilken profil de går efter, hvad de lægger vægt på når de vælger kandidater ud – og hvad der er afgørende for at lykkes i jobbet. Når du taler med andre om dine potentielle muligheder, får du viden om, hvorvidt dette er en umiddelbar interessant og relevant mulighed. Så hvis du ikke ved, hvad du vil søge – så vælg en tilfældig virksomhed ud og tag kontakt til dem fx ved at ringe til dem, skrive til en medarbejder der arbejder der via LinkedIn eller tale med dit netværk om, hvorvidt de kender nogen der. Du kan ikke vide, om noget er muligt og interessant og relevant for dig før, at du har undersøgt det.
Hvad er vigtigt at lægge vægt på i min jobsøgning?
Det er vigtigt, at du forsøger at have god energi omkring dig i din jobsøgning. Det betyder, at du skal huske, at du også skal bruge dit på andre ting end det at søge job. Du kan fx lave en ugeplan, hvor du både sætter tid af til motion, sport, venner, familie, oplevelser, osv. – og selvfølgelig også jobsøgningen. Gør din jobsøgning spændende og interessant for dig og skab gode rammer for dig selv omkring det. Måske det vil give mening at gå på det lokale bibliotek, når du skal arbejde med jobsøgningen. Det kan også være, at du kan søge job sammen med andre fx studiekammerater. Det er vigtigt, at du sørger for god social kontakt og gør det let for dig selv og selvfølgelig går efter noget, du har interesse i. Der er job, som måske umiddelbart ikke virkede interessante, men ved at undersøge dem og tale med virksomheder kan det åbne op for helt nye muligheder. Så vær åben, nysgerrig og opsøgende og tro på, at der er muligheder for alle.
Hvornår kan jeg forvente, at jeg har et job?
Der er ingen, der ved, hvornår de kommer i job. Ved at have et billede af og være rimelig afklaret med, hvad der kunne være interessant for dig at gå efter og samtidig sikre dig, at du har udarbejdet et målrettet ansøgningsmateriale, har du et godt udgangspunkt. Der er to grunde til, at kandidater kommer i job. De søger i en relevant retning – og så har de udarbejdet ansøgningsmateriale, hvor det er tydeligt, hvem de er, hvad de kan og vil – og hvordan de kan bidrage med at skabe værdi for virksomheden og løfte de konkrete arbejdsopgaver. Ved at ringe på jobopslag eller tage uopfordret kontakt afkorter du perioden for, hvornår du kommer i job. Så vær nysgerrig, opsøgende og tag fat i dem, der potentielt har viden og kan hjælpe dig videre.
Hvad forventer en arbejdsgiver af mig?
Når du er nyuddannet, så ved en arbejdsgiver godt, at du selvfølgelig ikke kommer med konkret erfaring fra et tidligere job udover, hvis du fx har haft studiejob. Derimod kommer du med den nyeste viden og en tilgang samt et mindset, hvor du har lyst til at finde ud af, hvordan du kan bidrage og håndtere konkrete opgaver. Derfor tager de måneder at komme godt i spil, og nogle arbejdsgivere kalkulerer med, at der ikke er et afkast før efter det første år. Så det at ansætte en ny medarbejder uanset erfaring og uddannelse er en investering, som arbejdsgiveren er helt bevidst om.
Skal jeg ringe på jobopslag?
Jeg opfordrer altid kandidater til at ringe på jobopslag, fordi et jobopslag er en ønskeliste fra en arbejdsgiver præcis, som mine børn sender mig en ønskeliste over gaver til jul. Det betyder, at der er forhold i enhver stilling, som er vigtigere end andre. Du kan fx ikke tænke dig til, hvordan de prioriterer de arbejdsgiver, du vil skulle varetage, hvilket team du bliver en del af, hvad de arbejder på lige nu i afdelingen, hvilken profil de går efter og dermed, hvad de lægger vægt på af både faglige og personlige kompetencer og præferencer. Derfor har du alt at vinde ved at ringe på et jobopslag. Jeg har mødt rigtig mange kandidater, der siger, at de ikke ringer på opslag, fordi de enten er bange for at fremstå udvidende eller at forstyrre arbejdsgiveren. Men jeg taler med arbejdsgivere i store danske virksomheder, der ikke kalder kandidater til samtale, hvis ikke de ringer på et opslag. Den viden, du får ved at ringe på opslaget, kan du bruge til at målrette dit ansøgningsmateriale og lægge vægt på det, der er vigtigt i jobbet og for virksomheden.
Hvordan læser jeg et jobopslag?
Du læser et jobopslag ved at danne dig et overblik over:
(1) Hvilket overordnede ansvarsområde du skal arbejde inden for
(2) Hvilke konkrete arbejdsopgaver du vil skulle varetage i jobbet
(3) Hvilke kompetencer de lægger vægt på og går efter
(4) Særlige krav i jobbet
Du kan udarbejde et overblik over disse fire punkter i venstre side af et A4-ark og notere, hvad det er, virksomheden lægger vægt på også efter, at du har haft ringet på opslaget og i den højre side, kan du skrive ind, hvordan du i kraft af det, du kommer med dvs. uddannelse, fag, projekter, udenlandsophold, speciale, studiejob, frivilligt arbejde, osv. matcher det, de søger. På denne måde bliver det tydeligt for dig, hvad du skal have fokus på i dit ansøgningsmateriale for at målrette det til jobbet. Det at søge job er en kommunikationsopgave, hvor du netop ved at have viden om, hvad en virksomhed søger og lægger vægt på, skal kommunikere hvordan du så i kraft af det, du kommer med, kan bidrage og konkret varetage de arbejdsopgaver, jobbet indebærer. Arbejdsgivere tænkere i arbejdsopgaver, så derfor skal de kunne se, at du også kommer med viden og erfaring (også fra studiet) til at tage hånd om disse opgaver.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke opfylder alle krav i opslaget?
Der er ingen, der opfylder alle krav i et jobopslag. Ingen har alt, og selvom der fx er kandidater med mange års erfaring inden for et felt, er det slet ikke sikkert, at personen er den rette. Derfor er det langt vigtigere at finde ud af, hvad du gerne VIL arbejde med, fremfor at fokusere på hvad du kommer med. Alting peger fremad, og en arbejdsgiver vil have fokus på, hvad du gerne vil – og ikke kun på, hvad du allerede har arbejdet med. I mit samarbejde er der fx kandidater på Sandbox, der har en lederprofil og gerne vil ud og arbejde med ledelse, selvom de ingen ledererfaring har. Her forsøger vi at målrette ansøgningsmaterialet på en måde, så det er synligt, hvad kandidaten vil lægge vægt på som leder, hvordan vedkommende vil bruge sin faglighed til at styrke medarbejderne og skabe kvalitet i arbejdet, osv. Så tænk på hvad du gerne vil og synliggør det på interessante måder i dit ansøgningsmateriale. Dit fokus skal være på, hvad du har og vil – det peger fremad og skaber værdi for virksomheden.
Hvordan kan jeg som nyuddannet komme i spil til et job, jeg rigtig gerne vil søge, når der står, at man fx skal have tre års erhvervserfaring og kunne alt muligt?
Hvis du gerne vil søge et job, hvor der står, at du skal have fx tre års erhvervserfaring, så vil jeg ringe til arbejdsgiveren og spørge ind til, hvad der er vigtigt for at komme i spil, hvad de vælger kandidater ud fra – og om det er afgørende at have fx tre års erhvervserfaring. Jeg har oplevet, hvordan kandidater har ringet til arbejdsgiveren og har fået tilbagemelding om, at det ikke er årene, der er afgørende men snarere indstillingen og det personlige. Dit ansøgningsmateriale afgør, om du kommer til en jobsamtale, mens det er de personlige præferencer og kompetencer der afgør, om du får jobbet, fordi du skal passe ind i teamet, der skal være en god kemi osv. Så tænk ikke på det med erhvervserfaring som afgørende før, at arbejdsgiveren har tilkendegivet, at det er det eneste, der betyder noget. For alle kan lære nye ting, og hvis det er den rette person, er det bedre at få personen ind, så teamet og organisationen fungerer fremfor at få en ind, der har den rette baggrund men slet ikke passer ind i gruppen.
CV
Hvor langt skal et CV typisk være?
Et CV skal være så langt, at det er tydeligt og synligt for en arbejdsgiver, hvem du er, hvad du kan og vil – og hvordan du vil kunne bidrage, skabe værdi og håndtere de konkrete arbejdsopgaver, som et givent job indebærer. Der er mange på Sandbox, der fortæller, at de har fået at vide, at et CV max må være på 1 side. Så spørger jeg dem om, hvorvidt et CV på en side giver et fyldestgørende overblik over deres personlige og faglige kompetencer. Det er min erfaring, at det er vigtigt at få uddybet både uddannelse, erhvervserfaring, studiejob, frivilligt arbejde, osv., da ingen arbejdsgiver er tankelæser. Ingen kan vide, hvad du har lavet på din kandidat eller journalistuddannelse, hvis ikke du uddyber det. Derfor er det en god idé at uddybe dit cv, så det fx fylder 2-3 sider. En arbejdsgiver kigger nemlig typisk på dit cv først for at skabe sig et overblik over, hvem du er, hvad du kan og gerne vil.
Hvilke elementer skal der være med i et cv?
Et CV skal både indeholde faglige og personlige oplysninger, fordi det handler om at få et overblik over, hvem du er, hvad du kan og vil – og hvordan du kan bidrage, skabe værdi og håndtere de arbejdsopgaver et givet job indebærer. Det er min erfaring, at følgende er vigtigt at have med i dit CV:
- Vellignende billede med god motiv- og billedkvalitet.
- Kontaktoplysninger.
- Profiltekst eller resumé hvor du kort beskriver, hvordan du fagligt og personligt vil kunne varetage opgaverne i jobbet.
- Uddannelser og erhvervserfaring med uddybning hvor du vælger det, der er mest relevant først.
- Kompetenceoversigt fordi du ved at skrive arbejdsopgaver ind som kompetencer skaber et kontekstuafhængigt overblik over, hvilke opgaver du kan varetage.
- Studiejobs, frivilligt arbejde, kurser, IT, sprog og øvrige kompetencer.
- Gerne udtalelser fra fx en underviser, tidligere eller nuværende arbejdsgiver, o.l. i form af et statement på nogle linjer. Det giver troværdighed, når andre siger noget godt om dig.
- Cases hvor du fx bruger eksempler fra dit studie (projekter, opgaver, speciale, osv.) til at synliggøre, hvad du kan – og hvordan du arbejder.
Hvad er formålet med et cv?
Et CV står for ”Curriculum Vitae”, som betyder livsforløb. Formålet med dit cv er, at målrette de relevante uddannelser, erhvervserfaring, kurser, frivilligt arbejde osv. til det job, du vil søge. Det skal være tydeligt for en kommende arbejdsgiver, hvem du er, hvad du kan og vil – og hvordan du vil kunne bidrage, skabe værdi og konkret håndtere de arbejdsopgaver, som jobbet indebærer.
Formålet med CV´et er dermed at overbevise arbejdsgiveren om, at du kan varetage de arbejdsopgaver, som jobbet indebærer OG at du vil kunne passe ind i teamet. Derfor er det både det faglige og personlige, der skal med i dit CV.
Hvad læser en arbejdsgiver først – ansøgning eller cv?
En arbejdsgiver læser typisk dit CV først, selvom der selvfølgelig kan være arbejdsgivere, der læser ansøgningen først. Dit CV vil nemlig kunne give et godt overblik over, hvem du er, hvad du kan og gerne vil. Det giver en fornemmelse for dig – og vil have en betydning for, om du kommer i den første af tre bunker. En arbejdsgiver bruger typisk 20 sekunder på at sortere CV og ansøgninger i tre bunker. Den første bunke er dem, vedkommende helt sikkert vil gå videre med. Den anden bunke er dem, som vedkommende måske vil gå videre med, mens den sidste bunke er dem, som vedkommende ikke vil gå videre med. Derfor er det vigtigt, at du i dit CV kommunikerer det, der er vigtigt for arbejdsgiveren.
Hvordan udarbejder jeg bedst muligt mit cv?
Du udarbejder bedst muligt dit CV efter, at du har talt med en kommende arbejdsgiver om, hvad de går efter, hvad de lægger vægt på – og hvad der er afgørende for at komme i spil til et givent job. Det betyder, at det er arbejdsgiverens præferencer, som du skal bruge til at vælge ud, hvordan du bedst muligt formidler din baggrund, uddannelse, erfaring, kurser, osv. i dit CV. Det er også altid godt at få andre til lige at læse dit CV igennem og få feedback på, hvordan det virker. Vi har alle blinde vinkler. Jeg har oplevet kandidater, der fx har søgt et drømmejob og slet ikke kom til samtale. Efter at have arbejdet på Sandbox med ansøgningsmaterialet blev jobbet genopslået, fordi der ikke var relevante ansøgere. Da vedkommende søgte igen efter, at vi havde gennemarbejdet hendes CV og lavet det på ny, blev hun kaldt til samtale og endte med at få jobbet. Så hvis du kommer til samtale, så virker dit CV.
Hvordan kommer jeg omkring, at jeg fx er ordblind, har en diagnose eller på anden måde er personligt udfordret?
Hvis du er ordblind, har en diagnose eller på anden vis er personligt udfordret, det kan fx være stress eller andet, så er det ikke det, der er afgørende for, om du kommer i spil til et job eller ej. Derimod kan det være en god idé at være åben om det, fordi det gør det langt lettere for en arbejdsgiver at navigere efter. Jeg havde en kandidat, der har Asperger diagnosen. Vedkommende var sikker på, at han ikke kunne gå efter drømmejobbet netop på grund af diagnosen. Vi undersøgte det ved at tage fat i folk i mit netværk, der arbejdede inden for branchen for at høre, om deres HR-afdeling ville afvise en ansøger med en diagnose. Svaret var, at det havde ingen betydning. Derved turde han godt gå efter sit drømmejob og søgte fem job inden for branchen. Han kom til alle fem samtaler og fik tilbudt drømmejobbet.
Ansøgning (opfordret)
Hvor lang skal en ansøgning være?
En ansøgning på én A4-side er et rigtig godt udgangspunkt for, at du kan skrive dig ind i jobbet og forklare, hvorfor du søger job – og hvordan du vil kunne bidrage, hvad du konkret vil gøre og lægge vægt på i stillingen samt, hvem du er som person. Enkelte kan ikke ansøgningen på én A4-side, men bruger måske halvanden. Det er ikke omfanget, der er afgørende i denne forbindelse, men derimod om du skriver noget, der er relevant og interessant for modtageren.
Hvordan bygger jeg min ansøgning op?
Du bygger din ansøgning op i tre dele:
1. Første afsnit ca. 5-10 linjer er din motivation for, hvorfor du søger jobbet. Det er her, at du beskriver, hvordan du i kraft af det, du kommer med, gerne vil håndtere jobbet og de arbejdsopgaver det indebærer.
2. Andet og evt. tredje afsnit på 5-10 linjer er din argumentation for, hvorfor de skal vælge dig. Det er her, du forklarer, hvordan du i kraft af din uddannelse, dine projekter, dit speciale, din erhvervserfaring osv. kan bidrage værdiskabende og konkret, hvad du vil gøre og hvorfor.
3. Sidste afsnit på 5-10 linjer handler om det personlige – altså hvem du er som person.
Hvilke ting er vigtige at få med i min ansøgning?
Din ansøgning skal afspejle det, som er vigtigt for arbejdsgiveren. Derfor er det så afgørende, at du har ringet på et jobopslag og spurgt ind til, hvad der er vigtigt for dem – og hvad de vælger ud fra. Din ansøgning skal være som en fortælling, hvor du levende gerne med personlige cases og eksempler fortæller, hvad du kommer med, og hvordan du kan bruge dette til at skabe værdi for arbejdsgiveren. Arbejdsgivere tænker i arbejdsopgaver. Derfor er det en rigtig god idé at forholde dig til, hvilke arbejdsopgaver som jobbet indebærer. Når du beskriver, hvordan du fx i kraft af den viden, du har fået på studiet, kan være med til at løse den og den arbejdsopgave – og at du vil lægge vægt på det og det, så bliver det langt tydeligere for arbejdsgiveren at forstå, at du kan varetage de konkrete arbejdsopgaver.
Hvilket sprog skal jeg skrive min ansøgning i?
En ansøgning er personlig. Derfor er det godt at skrive den med en personlig vinkel. Når arbejdsgivere kan mærke det og måske endda levende se for sig, hvem du er – og hvordan du i kraft af din baggrund vil varetage arbejdsopgaverne, gør du et langt stærkere indtryk. Eksempler, cases og billedsprog skaber et stærkere indtryk på modtageren. Når vi levende kan forestille os, hvad du kan og vil, bliver det langt lettere at se, at du er en relevant og interessant kandidat til jobbet.
Er der særlige formuleringer, som er vigtige at bruge i min ansøgning?
Du skal formulere i et sprog, der er letlæseligt og samtidig afspejler det sprog, som virksomheden fx har udtryk gennem jobopslaget. Du skal selvfølgelig være personlig, men det er altid godt at være konkret. Hvis du fx søger et job hos Arla som molekylær biolog, kan du bruge formuleringer, der viser, at du ved, hvad der er vigtigt, når man producerer mælk. Det er også godt, hvis du allerede i ansøgningen skriver ind, hvordan du vil håndtere arbejdsopgaverne – altså at du allerede forestiller dig, at du er i jobbet, og hvad du konkret vil gøre her. Det kan fx være at skrive, at du i kraft af din uddannelse har fået viden om sammenhængen mellem det og det – og hvordan det vil have betydning for eller indflydelse på de arbejdsopgaver, som du vil skulle varetage. På den måde kobler du din baggrund med de arbejdsopgaver og det job, du skal varetage.
Hvordan gør jeg det største indtryk på arbejdsgiveren i min ansøgning?
Du gør et stort indtryk på arbejdsgiveren i din ansøgning, når arbejdsgiveren levende kan se for sig, hvordan du vil varetage de konkrete arbejdsopgaver, som jobbet indebærer. Det betyder, at du skriver dig selv ind i jobbet og kobler din baggrund til det, der betyder noget for dem. Når du er konkret og viser, at du ved, hvad jobbet indebærer, bliver det langt lettere for arbejdsgiveren at se, at du er en relevant og interessant kandidat.
Ansøgning (uopfordret)
Er der job, som bliver besat uopfordret?
Der er fortsat rigtig mange job, der slet ikke bliver slået op, fordi de bliver besat uopfordret – dvs. at man allerede har kontakt til en eller flere relevante kandidater, som virksomheden tager fat i for at undersøge muligheden for at ansætte en af disse. En rekrutteringsproces er både ressourcetung og omkostningskrævende. Derfor vælger mange virksomheder at søge i netværket inden, at de evt. vælger at slå en stilling op. De fleste offentlige organisationer skal dog slå et job op, også selvom de evt. har rekrutteret en kandidat internt i organisationen. Omkring 40% af alle job bliver besat uopfordret. Det vil sige gennem netværk. Derfor kan det virkelig godt betale sig for dig at undersøge disse muligheder.
Hvornår giver det mening at sende en uopfordret ansøgning?
Hvis du gerne vil gå efter et job fx i et geografisk område, hvor du bor, men ikke kan finde relevante opslag, så giver det god mening at begynde at søge job uopfordret. Det betyder derimod ikke, at du kun skal søge job uopfordret, hvis du ikke lige kan finde et potentielt jobopslag. Der er rigtig gode muligheder for at komme i spil, når du søger uopfordret, fordi antallet af andre kandidater, som du i princippet konkurrerer med, er lille. Det kan også være, at du er den eneste, der søger om muligheder i virksomheden. Det vigtigste er, at du har en interesse i at arbejde fx inden for en given virksomhed, og at du går efter at undersøge mulighederne der.
Hvordan søger jeg job uopfordret?
Du søger uopfordret job ved først at undersøge noget om, hvem virksomheden er, hvad de arbejder med, osv. fx ved at tjekke dem ud på deres website og måske også går ind og kigger på deres LinkedIn profil. Du kan også vælge at skrive en besked til deres direktør via LinkedIn og spørge ind til, om de modtager uopfordrede ansøgninger fra kandidater inden for det område, hvor du er færdiguddannet. Du kan evt. også spørge, om du må have lov til at kontakte virksomheden, ligesom du kan vælge at kontakte dem for at få mere viden om, hvad de lægger vægt på, hvilke profiler de ansætter, hvad der er afgørende for at lykkes godt i virksomheden – og hvad du evt. kan gøre for at komme i spil hos dem. De fleste virksomheder er glade for at blive kontaktet, så det vil givetvis under alle omstændigheder kunne give dig ny viden om, hvordan du kommer videre. Du kan også spørge i dit netværk, om der er nogen, der har kontakter i den pågældende virksomhed, og om du evt. må kontakte disse til at få mere viden om virksomheden.
Hvilke ting er vigtige at få med i min ansøgning?
Din uopfordrede ansøgning skal i princippet udarbejdet efter samme skabelon som den opfordrede. Derimod stiller det måske krav til din forestillingsevne og evne til at researche, fordi du skal forestille dig, hvad det er, du vil skulle arbejde med i virksomheden. Det kan du evt. få en idé om ved at søge på Google og se, om der er tidligere jobopslag, der fortsat er tilgængelige online. Det kan også være at søge efter ansatte i virksomheden på LinkedIn eller på deres website for at se, hvad de mon arbejder med. Du vil også kunne skrive til disse for at høre, om de har interesse i at dele viden om, hvad deres arbejde indebærer ved fx at give udtryk for, at du fx er nyuddannet og derfor har brug for viden om, hvad en person med den og den baggrund arbejder med. Du ved det jo ikke, når du ikke har prøvet det, så du må være opfindsom og prøve at få denne viden.
Skal jeg kontakte virksomheden før, at jeg sender den uopfordrede ansøgning?
Jeg vil altid kontakte en virksomhed før, at jeg sender en uopfordret ansøgning, fordi de netop ikke har bedt om at få denne. Derfor kan din ansøgning meget nemt komme til at blive arkiveret lodret. Du skal derfor finde ud af, hvem du vil kunne sende den uopfordrede ansøgning til og allerbedst, skal du undersøge muligheden for at invitere dig selv på et kaffemøde.
Hvad er et kaffemøde?
Et kaffemøde er et uforpligtende møde for hhv. dig som potentiel ansøger og en potentiel arbejdsgiver, hvor I mødes for at tale om evt. muligheder. Kaffemøder er et virkelig godt udgangspunkt for at møde virksomheden og få viden om, hvordan de arbejder, hvad de lægger vægt på, hvilke profiler de ansætter osv. Det er en gensidig dialog, hvor I sammen bliver klogere. Medbring endelig dit cv til mødet og vær nysgerrig og vis interesse for virksomheden ved at stille spørgsmål. Det vil også gøre det lettere for dig at få øje på, hvor og hvordan du vil kunne spille ind i virksomheden, og hvad du fx vil kunne gøre for virksomheden.
Netværk & Jobdatabaser
Hvordan kan jeg bruge mit netværk aktivt, når jeg søger job?
Der findes mange potentielle jobmuligheder gennem dit netværk. Derfor er det godt, hvis du ved, hvad det er, du gerne vil gå efter, og italesætter dette med folk i dit netværk. Når du begynder at tale om, hvad det er, du gerne vil, så kan der også ske noget. Spørg også gerne direkte personer i dit netværk, om de kender nogen eller får øje på muligheder for dig, som du kan handle på. Du bruger dermed dit netværk mere aktivt, når du involverer dem i din proces. Det kan være slidsomt at søge job, så jo mere du får sparring og input fra andre, jo lettere kan det være også at stå med. Det afhænger selvfølgelig også af, hvad du har mest brug for i din proces. Du skal selvfølgelig gøre det, der giver mest mening for dig.
Er det vigtigt at være på fx LinkedIn?
Det er vigtigt at være på LinkedIn ikke bare, når du er jobsøgende men i det hele taget, når du er på arbejdsmarkedet. LinkedIn giver dig adgang til viden om jobmuligheder, ligesom du kan søge viden om virksomheder og personer. Rigtig mange virksomheder bruger også det at kigge på din profil, hvis du fx søger job hos dem, og derfor er det selvfølgelig vigtigt både, at du er på LinkedIn men også, at din profil er opdateret.
Hvordan kan jeg bruge LinkedIn aktivt i min jobsøgning?
Du kan bruge LinkedIn aktivt i din jobsøgning, når du fx liker andet indhold, så vil algoritmen på LinkedIn sørge for, at du får tilsvarende indhold i dit newsfeed. Mange virksomheder er også begyndt at rekruttere via LinkedIn, og lægger jobopslag op her, hvor du vil kunne søge et job direkte via LinkedIn. Du kan også tilkendegive overfor en potentiel arbejdsgiver eller et rekrutteringsbureau, at du er jobsøgende. Når du i din titel- og profiltekst er meget præcis med, hvad du går efter og kan bidrage med, vil du helt sikkert også kunne få matchende jobmuligheder, som du kan undersøge nærmere. Når du fx har været inde og se på en profil, vil vedkommende også kunne se, at du har gjort det. Det samme er tilfældet, når andre søger på din profil.
Hvilke jobdatabaser skal jeg søge job via?
Der findes rigtig mange jobdatabaser, som du kan søge job i, mens Jobindex er den største i Danmark. Mange opretter en jobagent på en eller flere jobdatabaser, ligesom du via din uddannelse givetvis også har adgang til potentielle job. Det er vigtigt, når du opretter en jobagent, at du også selv undersøger mulighederne, fordi det er min erfaring, at det ikke er alle job, du får via din jobagent. Du kan også søge på job inden for dit felt og geografiske område direkte på Google. Her vil der også kunne komme mange forskellige mulige job op.
Jobsamtale
Hvordan forbereder jeg mig bedst til en samtale?
Arbejdsgivere ansætter mennesker, der brænder for noget og som ved, hvem de er, hvad de kan og vil. Derfor er det vigtigt at forberede dig til en kommende jobsamtale, så du er klar på disse områder. Du må altså finde ud af, hvorfor du søger jobbet. Du kan forberede dig på at søge viden om virksomheden, forstå hvad jobbet indebærer og forholde dig til, hvad du gerne selv vil i jobbet. Når du forbereder dig, vil du kunne opleve, at du er mere fri i samtalen, fordi du har forholdt dig til jobbet, og hvad det indebærer. Husk at en jobsamtale ikke er et forhør. En jobsamtale er en gensidig dialog, hvor begge parter skal blive klogere på hinanden. Du skal blive klogere på jobbet og virksomheden, mens virksomheden skal blive klogere på dig i jobbet.
Hvordan foregår en jobsamtale?
En jobsamtale foregår typisk således, at virksomheden først præsenterer sig og fx fortæller lidt mere om stillingen, organisationen og virksomheden. Derefter vil de stille dig nogle spørgsmål både faglige og personlige, fordi de er nysgerrig efter at få viden om, hvem du er, hvordan du arbejder, hvilken baggrund du kommer med og dermed, hvordan du vil kunne varetage de arbejdsopgaver, som jobbet indebærer. Det er særlig vigtigt at forstå, hvem du er som person, fordi det bliver de personlige præferencer og kompetencer, der afgør, hvordan du passer ind i teamet og organisationen. Derfor vil der ofte være en medarbejderrepræsentant med til samtalen, ligesom der kan være lederen og en fx fra HR. Hvis der kun er en samtale, vil de også tale løn og vilkår for ansættelsen afslutningsvis i samtalen.
Hvilke spørgsmål kan jeg blive stillet?
Du vil kunne blive stillet en lang række spørgsmål i forhold til, hvem du er – og hvad du kan og gerne vil. Det er vigtigt for virksomheden at vide noget om, hvorfor du har søgt stillingen. De er nysgerrige på at vide noget om, hvad der driver dig, hvem du er som person, og hvad der motiverer dig. Du kan tidligt i samtalen bliver spurgt om at fortælle noget om dig selv. Det vil både være noget personligt og fagligt. De kan også spørge dig om, hvilke emner du har været mest optaget af på dit studie, ligesom du vil skulle uddybe dit speciale samt dit valg af uddannelse. Det at få en fornemmelse for dig er vigtigt, fordi det er lettere at lære dig op end at ændre din personlighed.
– Fortæl noget om dig selv.
– Hvorfor har du søgt jobbet?
– Prøv at beskriv dine stærke og svage sider.
– Hvordan vil du prioritere arbejdsopgaverne i jobbet?
– Hvilke opgaver motiverer dig særligt?
– Hvilke opgaver falder dig naturligt i jobbet, og er der nogen, du har sværere ved?
– Hvad vil du lægge vægt på i samarbejdet med dine kolleger?
– Hvordan fungerer du i et team, og hvilken rolle er typisk din?
– Hvis jeg talte med din tidligere arbejdsgiver, hvad ville denne sige om dig?
– Osv.
Hvorfor spørger virksomheder ofte til en jobsamtale om mine stærke og svage sider?
En arbejdsgiver er nysgerrig efter at høre, hvordan du oplever dig selv. Det er vigtigt, at du både kan få øje på sider, der er positive og sider, hvor du gerne vil udvikle dig eller som udfordrer dig. Det fortæller også noget om din selvindsigt. De stærke sider afspejler ofte der, hvor du lægger din energi. De fortæller noget om, hvad der driver dig. De svage sider viser dine udviklingspunkter, og hvad du i mindre grad har udviklet. Det er på ingen måde negativt at have svage sider, fordi vi alle er mennesker. Det virker stærkt til en samtale, hvis du kan være ærlig og fortælle om både de stærke og svage sider. Det virker autentisk og giver tryghed og tillid. En arbejdsgiver kan nemlig godt mærke, hvis du forsøger at skjule noget eller holde noget tilbage. Så er det langt bedre at være ærlig.
Hvordan præsenterer jeg mig selv til samtalen?
Til en samtale præsenterer du bedst dig selv ved at fortælle i korte træk, hvem du er og hvilken baggrund du kommer med. Du kan givetvis fortælle en masse om dig selv, men prøv om du kan koncentrere det omkring tre punkter som fx:
- Som person er jeg …
- På min uddannelse til … har jeg været optaget af …
- Jeg vil rigtig gerne finde ud af, hvordan jeg kan bruge min faglighed til at …
Det vil sige, at du præsenterer dig selv ud fra, hvad der også har relevans for virksomheden. Dernæst virker det rigtig godt, hvis du supplerer med konkrete eksempler og cases, der gør din præsentation mere levende og troværdig.
Hvad vil virksomheden gerne høre noget om til jobsamtalen?
Virksomheden vil gerne høre noget om dig både fagligt og personligt. De har brug for at danne sig et indtryk af, at det, du har skrevet i dit cv og i din ansøgning, også stemmer overens med det billede, de får af dig, når de møder dig. De kan fx spørge ind til konkrete ting i dit cv. Derfor er det også vigtigt, at du har været ”ærlig” i dit cv og ikke forsøgt at få det til at se godt ud, men snarere at forklare hvis der fx er huller i cv´et. Det giver utryghed, hvis de kan mærke, at du forsøger at holde noget tilbage eller ikke er helt ærlig. Du behøver selvfølgelig ikke at fortælle alt, men mere at give et indtryk af, at du gerne vil fortælle det, der er væsentligt og relevant for virksomheden.
Hvordan vurderer virksomheden mig til jobsamtalen?
Virksomheden vurderer dig givetvis ud fra de kriterier og jobkrav, der også fremgik af jobopslaget. Her vil du kunne læse, hvad virksomheden lægger vægt på, når de skal vurdere, hvilke kandidater de fx går videre med. Nogle virksomheder har lavet en tjekliste, hvor de tjekker af, hvorvidt kandidaten passer ind i de forskellige kriterier. Jo mere du kan være dig selv, slappe af og tillade dig selv at være nervøs, jo bedre og stærkere et indtryk får virksomheden af dig. Alle virksomheder ved, at folk er nervøse, når de går til jobsamtale. Det viser blot, at der er noget på spil, og at du rent faktisk er engageret og at tingene betyder noget for dig.
Kan jeg stille spørgsmål til jobsamtalen?
Det er vigtigt, at du også hjemmefra forbereder relevante spørgsmål, som du er nysgerrig efter at få svar på til samtalen. For en jobsamtale er en gensidig proces, hvor du også skal føle dig sikker på, at jobbet er noget for dig. Dermed handler det om at finde ud af, om du og virksomheden er et godt match. Det kan du få viden om ved at være nysgerrig og undersøgende. Spørg endelig ind til de områder, der betyder noget for dig, også selvom det kan være spørgsmål, du er bange for stille. Det kan fx være, at du ikke vil gå til en løn under kr. 30.000. Så kunne du fx spørge virksomheden til samtalen, hvilket lønniveau vi taler om, fordi det også er noget, der har betydning for dig. Dermed må du godt stille krav og stå ved dig selv. Det skaber respekt og gør, at du giver udtryk for dit værd.
Hvad skal jeg svare, hvis de spørger ind til, om jeg skal have børn?
En virksomhed må ikke spørge ind til, om du skal til at have børn i nærmeste fremtid. For rigtig mange virksomheder er det noget helt almindeligt og naturligt. De ved også, at mange nyuddannede måske ikke har stiftet familie endnu. Derfor kan der komme børn i løbet af nogle år, og det er naturligt og glædeligt.
Hvad skal jeg sige, at jeg gerne vil have i løn?
Hvis du til jobsamtalen bliver spurgt om, hvad du gerne vil have i løn, er det noget, som du kan have forberedt. Du kan fx spørge folk i dit netværk fx med samme uddannelse om, hvad de fik som nyuddannet, ligesom du kan tage fat i din a-kasse og høre dem om, hvor niveauet ligger. Når du skal i gang med lønforhandlingen, kan du vælge et minimum, som du vil have. Men du kan også vælge at gå efter det, du gerne vil have, som du føler, at du skal have og er værd. Du kan fx begynde din forhandling med at fortælle, at andre med samme uddannelse, baggrund og anciennitet ligger i spændet mellem kr. det og det. Ved at have en margin, er det lettere at fornemme, hvor virksomheden ligger, hvis ikke de vil fortælle det. Samtidig er det vigtigt, at du står ved dig selv og giver udtryk for, hvis du ved, hvad du gerne vil have.
Hvad er næste skridt efter jobsamtalen?
Som noget af det sidste til jobsamtalen kan du spørge ind til, hvad næste skridt er i processen. Du kan spørge, hvornår du kan forvente at høre noget, ligesom du kan spørge ind til eller sige, at du håber, at de har oplevet et godt match, og at du i hvert fald fortsat har stor interesse i jobbet, hvis du selvfølgelig har dette.
Processen
Hvordan foregår en ansøgningsproces?
En ansøgningsproces foregår typisk således, at en virksomhed finder ud af, at de har brug for en eller flere nye medarbejdere. De taler fx med den ansvarlige og finder ud af, hvad der er vigtigt i forhold til profil, kompetencer, baggrund, osv. Det bruger de til at udforme et stillingsopslag, som fx lægges på en eller flere jobdatabaser med deadlines og et overblik over proceduren i rekrutteringsprocessen.
Nogle virksomheder bruger en kort online første samtale på fx 15-30 minutter til at screene kandidater og finde frem til, hvem de skal satse på og gå videre med. Derefter kan der være en test evt. i form af personprofil samt intelligenstest (som færre benytter) og muligvis en case, som de udvalgte kandidater skal forholde sig til ved samtale to eller tre.
Bruger virksomheden personprofiler?
Der er et stigende antal virksomheder, der bruger personprofiler, når de rekrutterer nye medarbejdere, fordi en personprofil kan fortælle noget om en persons præferencer og personlige kompetencer. Profilen viser, hvad der driver den enkelte – herunder hvordan vedkommende vil agere i forhold til bestemte situationer som fx under pres, rolle i et team, kommunikationsstil samt adfærd i øvrigt.
Hvorfor bruger nogle virksomheder et rekrutteringsbureau?
Der er efterhånden en del virksomheder, der bruger et eksternt rekrutteringsfirma til at stå for rekrutteringen af kandidater. Det er der nogle virksomheder, der bruger, enten hvis de ikke oplever, at de selv har kompetencerne in-house til at varetage denne opgave. Det kan også være for at kunne kvalificere processen og være sikker på at få den rette kandidat til et job. Jo højere niveaumæssigt du kommer op, i jo højere grad vil der være et rekrutteringsfirma tilknyttet eller, der vil være en mere formel ansættelsesproces.
Hvad kan jeg forvente fra et rekrutteringsbureau?
Et rekrutteringsbureau er som en mellemmand, du kan bruge til at sparre med, fordi du vil kunne spørge ind til ting, som du måske ikke umiddelbart ville have lyst til at spørge virksomheden om. Derfor skal du betragte rekrutteringsbureauet som en potentiel sparringspartner, hvor du kan få viden om, hvad der er vigtigt i jobbet, hvad jobbet indebærer – og hvad virksomheden lægger vægt på. De gennemfører ofte screeninger og tager den indledende kontakt med kandidaterne, ligesom de gennemfører personprofiler og giver feedback på disse.
Skal jeg søge flere jobs på samme tid?
Du kan sagtens søge flere jobs på samme tid, men det er vigtigt, at du søger job, som du har lyst til. Mange jobsøgende giver udtryk for, idet de jo skal søge job, når de bliver ledige, så får de bare søgt en masse, selvom de ikke har lyst. Det er bedst, hvis du går efter job, som du har reel lyst til at få, fordi du på en måde både spilder din egen og arbejdsgiverens tid og ressourcer.
Hvad gør jeg, hvis der er to job i samme virksomhed, og jeg har interesse i begge job?
Du kan sagtens søge to job i samme virksomhed, men det kan være en god idé at spørge virksomheden, hvad de tænker i forhold til dette samt, om der mon er et af jobbene, hvor du har en mere relevant profil end det andet job. Hvis du vælger at søge to job i samme virksomhed, kan det jo også være et udtryk for, at du har interesse i virksomheden og gerne vil gøre alt, hvad du kan, for at komme i spil. Hvis du er i tvivl om, hvordan det virker og om det fx mindsker dine muligheder for at komme i spil til minimum et af jobbene, så ring og tal med virksomheden og spørg ind til det.
Hvor lang tid varer en ansøgnings-/rekrutteringsproces typisk?
Der er som sådan ikke en bestemt periode inden for hvilken, at virksomheder rekrutterer – men de vil selvfølgelig gerne have fundet den rette kandidat. Ofte vil jobbet blive slået op flere uger før en deadline med afholdelse af første samtale i en uge, og den anden samtale i næste uge. Virksomheden vil ofte kunne træffe beslutning om, hvem de har valgt til jobbet umiddelbart efter afholdelse af anden samtale. Når kontrakten er på plads, sender de afslag ud til de øvrige kandidater.
Hvad gør jeg, hvis jeg får afslag?
Hvis du får afslag på et job, du har søgt, og som du rigtig gerne ville have, kan du overveje at vende tilbage til virksomheden for at høre, hvilken profil de valgte at gå med. Du kan spørge ind til, hvad de lagde vægt på, og hvad der var afgørende i processen. Det er vigtigt, at du får noget viden om, hvad du evt. selv kan gøre for at blive klogere på dig selv og den måde, du søger job på. Det er ikke alle virksomheder, der har hverken tid eller ressourcer til at besvare en sådan henvendelse, men det finder du ud af, hvis du prøver. Hvis en virksomhed ringer og fortæller dig, at de har valgt at gå videre med andre kandidater, så skal du bruge muligheden for at spørge ind til, hvad de lagde vægt på i deres valg. Jeg har samarbejdet med flere, hvor denne samtale åbnede op for, at de faktisk blev kaldt til 2. samtale og dermed fik muligheden for at komme i spil til jobbet på trods af, at vedkommende i første omgang blev sorteret fra efter 1. samtale.
Hvad gør jeg, hvis ikke jeg har hørt noget fra virksomheden på et job, jeg har søgt?
Jeg møder ofte kandidater, der går og bruger en mase tid og ressourcer på at vente på svar. Det kan være en meget energikrævende proces at søge job, fordi du får skabt forventninger hos dig selv om en potentiel mulighed, som du ikke ved, hvad der bliver resultatet af. Derfor kan du overveje, hvis du ikke har hørt noget inden for en uges tid at kontakte virksomheden pænt og høre dem om, hvor langt de er i processen – og om de har fundet ud af, hvem de vil gå videre med. Tal med dem om, at du virkelig er interesseret i jobbet, og du er nysgerrig efter at høre, hvor de er lige nu.