Mulighedsteori udspringer af en viden om, hvordan muligheder opstår i vores liv – herunder også vores karrieremæssige muligheder.


Nogle mennesker tror, at muligheder er nogle, der ligger og venter på, at vi får øje på dem, mens andre peger på, at muligheder er nogle, der er inde i os selv og venter på at blive modnet.
Min filosofi og mit teoretiske udgangspunkt er, at muligheder opstår, når vi som mennesker opnår en viden om, hvem vi er, hvad vi kan og vil – og givet dette begynder at handle på det i forhold til det, vi får øje på udenfor os selv. Det betyder, at muligheder er afhængige af det enkelte menneske, og hvad dette menneske får øje på udenfor sig selv og gør, fordi muligheder opstår i kraft af, hvem vi er – og hvad vi gør i verden i kraft af dette.

Muligheder for alle, er dermed også muligheder for ingen, fordi muligheder er afhængige og udspringer af den, der får øje på muligheden. Derfor er Sandbox bygget op omkring en mulighedsteori, der netop indebærer, at de studerende får viden om, hvem de er, hvad de kan og vil – og givet dette, at de begynder at undersøge, hvad de kan bruge disse ”midler” til at skabe i forhold til deres arbejdsliv. Det betyder også, at det at få et job på arbejdsmarkedet, når man som studerende dimitterer fra sin uddannelse, ikke er begrænset til, at dimittenden skal søge de jobs, der er.
Det handler langt mere om at styrke modet, tilliden og troen på egen handlekraft til at kunne skabe sig det arbejdsliv, som dimittenden virkelig drømmer om og brænder for. For der, hvor vi har energi på noget og er drevet af at ville gøre noget, det er også der, at vi har størst chance for at lykkes og kunne gøre en forskel i vores liv.
Derfor arbejder de studerende på Sandbox med at finde ind til der, hvor energien er, fordi det er der, at de har størst chance for at kunne lykkes med at bringe sig selv i spil til et både interessant og relevant job og arbejdsliv.
Ingen arbejdsgivere ansætter folk blot fordi, at de gerne vil have et job. Virksomheder ansætter personer, der ved, hvem de er, hvad de kan – og som netop er drevet af at ville noget. Sandbox har derfor en afgørende betydning for de studerende i, at de i processen bliver afklaret med, hvem de er, hvad de kan og vil – netop for at kunne få øje på i hvilken retning, at de skal begynde at orientere sig. Ingen mennesker har ubegrænsede ressourcer. Derfor er det så vigtigt, at vi bruger vores krudt der, hvor vi kan gøre den største forskel og opnå resultater.
Hvis vi ikke har hul igennem og gang på gang oplever afslag, demotiveres vi og vil begynde at tro på, at vi ikke kan. Sandbox er således bygget op omkring en filosofi om at følge de mindste skridts lov. Denne lov handler om, at vi ikke kan tænke os til, om noget er muligt eller ej. Vi kan kun ved at handle på tingene finde ud af, hvad der er muligheder for os – og dermed, hvad der er muligt. Det er dog ikke sikkert, at vi i første hug kan lande det vigtige drømmejob. Derfor må vi gennem små overskuelige forandrende handlinger undersøge og finde ud af, hvad der kunne være den næste bedste handling, og så foretage denne.
På denne måde vil et skridt være med til at kvalificere det næste, og vejen former sig og opstår, mens vi går.

Ved at foretage små forandrende handlinger, vil vi få viden om, hvad vi kan – og hvilke muligheder, vi kan få ting til ske med. Det lærer de studerende at udforske og forankre, når de deltager på Sandbox, og det opbygger deres tro og tillid til, at de godt kan – og derfor begynder de også at gøre det.